Aftenskolen FolkeVisdom

Aftenskolen er godkendt af Skanderborg kommune som yder tilskud til Aftenskolen.

FolkeVisdom er en aftenskole der blev grundlagt den 23 marts 2015 og som hører ind under Skanderborg Kommune.

Cvr nr: 31993814. Driften af skolen varetages af en bestyrelse og en skoleleder.

Med udgangspunkt i at vi alle er forskellige og hver især unikke individer som er påvirkelige af vores omgivelser og hinanden tilbydes undervisning, foredrag og workshops.

En gensidig påvirkelighed der medfører, at hver enkelt af os er ansvarlige ikke bare for os selv og vores familie, men for os alle og for skabelsen af det samfund og de livsvilkår vi lever i og videregiver til vores børn og børnebørn.

Vi ønsker:

At afdække og fremme det enkelte menneskes personlige ressourcer i fuld respekt for den unikke individualitet.

At give materialer og metoder til udvikling og afklaring med udgangspunkt i den enkeltes hverdag og livssituation som er her og nu.

At fremme livskvalitet, sundhed, viden og visdom.

At stimulere til samvær, engagement og fællesskab.

At inspirere til at give til andre mennesker, dyr og natur med udgangspunkt i at der er brug for os alle.

FolkeVisdom er uafhængig af partipolitiske interesser samt religionsoverbevisning.